Børnehaven
Klostervangen har én børnehavegruppen, som vi har inddelt i 3 mindre grupper - Krokodillerne, Skildpadderne og Storegruppen. Børnene er i grupperne kl. 9-12 og så meget af dagen som muligt. Krokodillerne og Skildpadderne sammensættes ud fra forskellige fokus fx. alder, interesser og relationer. Storegruppen er vores kommende skolebørn. Storegruppen starter op i starten af august, når vores tidligere storegruppen starter i skole. I Hillerød Kommune er der ikke før-HFO, så børnene går i børnehaven til skolestart i august.
Klokken 9 samles grupperne til formiddagsmad. Her serveres lidt brød og frugt. Ved samlingen snakkes der om hvem der er her/ikke er her, hvad børnene skal lave om formiddagen og der laves en lille aktivitet/sang/læses bog og lignende.
Dagens forskellige planlagte pædagogiske aktiviteter starter ca. klokken 9.30, hvor alle børn som regel er afleveret.
Vi bestræber, at der er differentierede aktiviteter både voksen og børneinitierede over hele dagen.
Klokken ca. 11.15 spiser vi frokost. Den kan bestå af både varmt og koldt mad. Køkkenlederen lægger hver uge en madplan på AULA.
Efter frokost går de fleste børn på legepladsen. De børn, der har brug for det, tilbyder vi en middagslur. Det sker altid i samarbejde med jer som forældre. Læs mere under fanen søvn.
Vi har eftermiddagsmad ca. 14.15-14.30. Den forgår som en "café", hvor børnene kan komme, når de er parate i forhold til den leg, de er i gang med. Den voksne sidder ved bordet, og børnene tilbydes mad og drikke. Det er et meget bevidst valg, at det er sådan. Børn bliver afbrudt rigtig mange gange i løbet af en dag og vi prøver derfor at skabe rammerne, der giver mulighed for fordybelse for børnene.