Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Legen

Legen

Leg fremmer, de kompetencer børn tilegner sig, det er en grundlæggende del for at erkende verden. Barnet får mulighed for at øve sig i komplekse samspil med andre børn og voksne, styrke sin kreative evne, samt opleve sammenhænge i leg og hverdagslivet eksempelvis gennem rollelege i et børnekøkken, og det der foregår hjemme, når mor og far laver mad. I Klostervangen er vi med til at understøtte legen ved at guide, evt. deltage, samt udfordre barnet/børnene ifht. nærmeste udviklingszone. Vi skal, i trygge rammer give mulighed for, at børnene kan udforske krop, omgivelser og sammenhænge, hvor de tør udfordre sig selv og turde begå fejl fx tumlebane/forhindringsbaner. Vi skal sørge for læringsmiljøer, der giver børnene lyst til at lege, for at de kan danne sig positive erfaringer i fællesskaber og interagere i samspil med andre.

Disse muligheder er vi med til at skabe i vores daglige arbejde ved eksempelvis at danne små børnegrupper med vokseninitierede aktiviteter. Det kan også være grupper med børneinitierede lege og aktiviteter, hvor det enkelte barn kan komme til orde og være en del af det fællesskab, med udgangspunkt i børnenes interesser, og legen der optager dem. Voksenplaceringen er vigtig i disse samspil. Vi skal hele tiden observere og vurdere om der er ligeværdige samspil børnene imellem, om de har behov for voksen guidning, input, om vi skal være en direkte samspilspartner i legen. Vi skal sikre, at der er deltagelses muligheder for alle børn og træde til, hvis et barn har brug for at blive hjulpet/inviteret ind i en leg eller om vi skal holde os helt ude fra legen og blot være tilgængelige, hvis behovet skulle opstå. Vi skal også være opmærksomme på og acceptere, at ikke alle børn har brug for at være i et fællesskab hele tiden, men også nyder sit eget eller de voksnes selskab, - så længe at det enkelte barn føler sig som en del af fællesskabet og ikke er ekskluderet fra det.